Uligamo, Maldiverne.

Hvor sejler LOUSILL ?
Anne-Marie og Peter Skov
Mon 26 Jan 2009 12:25
07:04.788N 72:55.196E
Efter en stille nat for motor, kom vi her i
formiddag til den nordligste atol Uligamo, Maldiverne. Her er bare dejligt,
vi har været ude at snorkle, vandet er flot azurblå og klart. Ikke langt fra
båden "pratrollierer" en mantery med et vingefang på mindst 3 meter. Vandet er
fyldt med flotte fisk i alle farver og masser af koralformationer.
Myndighederne har været ombord, 5 forskellige
instanser, som var ualmindelig flinke og effektive. Det eneste vi skulle betale
var 5 US dollar for ankring og senere 20 dollars for forlængelse af opholdet,
hvis vi ville blive mere end 3 dage.
Det vil vi bestemt, den lille landsby har inviteret
alle BVR både til barbecue på fredag og i morgen skal vi på tur til en
anden atol.
Ship Ohøj fra LouSill
Fra
Thomas - som kun ofrede én gang til Kong Neptun på
vej.
Peter - som fik alle chipsene for sig selv, de to
dage med mange bølger.
Anne-Marie - som sad meget stille og undgik med nød
og næppe, at ofre til Kong Neptun
|