Onsdag på Great Barrier Reef

Hvor sejler LOUSILL ?
Anne-Marie og Peter Skov
Wed 6 Aug 2008 06:05
20:25.292S 150:18.831E
Idag er der sket lidt mere, vi må faktisk siges at
have oplevet noget. Dagen startede med en lille flok af store delfiner på Jakobs
vagt 8-10.00 og så blev de andre purret. Sidenhen blev det til flere delfiner.
Vi havde ventet at der kunne være hvaler udenfor passagen gennem barrieren, og
da vi så var på vej ind, og næsten var blevet skuffet over ikke at få dem at se,
så Signe pludselig nogle store uregelmæssige "bølger" i horisonten. En
formodning om at der var tale om hvaler blev verificeret da man tydeligt kunne
se lejlighedsvise blås i kikkerten og så gik den vilde hvaljagt med en strøm på
3-4knob. Faktisk var det ikke nødvendigt med så meget jagt for den flotte
pukkelhval sprang artigt henover vandet og direkte hen forbi båden. Hele kroppen
op ad vandet, med maven mod solen og så i igen. og så op igen.
Pga. trafik og strøm kunne vi ikke lige følge med
den så længe, men vi har været overordentligt heldige og har nu set tre
pukkelhvaler idag, ja vi har sågar fået taget nogle billeder til
hjemmesiden.
Nu er det blevet sidst på eftermiddagen og i
anledning af aftensmaden landede vi så en lille tun på 4,5kg med Jakob på hjulet
og Signe fik den på dæk.
Ship Ohøj
Anne-Marie og Peter
Signe og Jakob
Livet leves!
|