Dag 10. Snart halvvejs

Hvor sejler LOUSILL ?
Anne-Marie og Peter Skov
Thu 13 Mar 2008 23:37
7:46.524S 113:12.535W
Så nærmer tiden sig hvor vi i aften kan fejre at vi
er halvvejs. Vi har så sejlet de første 1575 sømil og mangler det samme før vi
anløber Marqeusas.
Vi skal for første gang på turen over have OKSE
bøffer og rødvin ( Lousill er ellers tørlagt når vi sejler, men iaften skal der
gøres en undtagelse og leveren skal have lidt at arbejde med ). Det har ellers
stået på tun de sidste 3 dage idet Lars fangede en kæmpe på ca 10kg, så vi har
fået tun til frokost og tun til aften hver dag siden, men nu må den ensidige
kost ophøre nogle dage - der har været fiske forbud ombord indtil vi har tykket
os igennem de store lækre tun bøffer
Alle bådene der er på vej over ligger nu udstrakt
på en lang linie, hvor der er over 1000 sømil fra den bageste op til den
forreste båd i rallyet, så der må siges at være spredning på feltet af 30 både.
Vi ligger som nummer 6 i rækken 345 sømil efter den forreste båd. Det er rart at
vide at der vil komme 24 båd forbi os hvis vi har brug for hjælp.
Alt er vel ombord og vi sejler nu for dobbelte
forsejl og gør en fart af 6,5 knop.
Stillehavs hilsner fra
Lars, Anne-Marie og Peter
|