Rock og rul på vej ti Darwin

Hvor sejler LOUSILL ?
Anne-Marie og Peter Skov
Mon 15 Sep 2008 05:25
10:50.809S 139:09.629E
Vi er på vej over Gulf Carpentaria over til Northern Territory og Darwin.
Distancen fra Red Island og til Darwin er 745 sømil. Vi skulle være fremme
engang torsdag eller fredag. Vinden er meget svingende, i nat havde vi ret god
vind og loggede i en lang periode 8 til 9 knob. Desværre er vinden næsten
forsvundet og vi lider af bølger fra den gode vind, så det ruller. Vi har vinden
fra øst, altså ind bagfra, så det kræver lidt ekstra vind for at give fart.
For adspredelsens skyld smed vi fiskesnøren ud i går. Der var blevet sat
seddel på - igen tun tak - og det lykkedes. Efter kun en halv time
landede vi en flot spanish makrell på 7 kilo. Der var kamp til stregen, men det
var hele besværet værd. 7 kilo og en ustabil fryser hænger ikke sammen, så
vi kaldte en hollandsk båd, som lå i nærheden og spurgte om de var interesseret
i fisk til aftensmand. Ude i rum sø blev bådshagen foldet ud i fuld længde og
fiskeposen ekspideret over til PREW of Holland.
Fisken smagte dejligt med æg og rasp på panden, sammen med ris og
grønsager.
Vi har fået installeret 2400 melodier på computeren, det er top 100 lister
fra 60érne og 70érne, det skulle være muligt at være næsten igennem
dem inden vi når Darwin.
Vi holder os det meste af tiden i skyggen, vi er igen i troperne, solen er
skarp og temperaturen er omkring de 30 grader.
Næste sang er My Ding - a - Ling med Chuck Berry - den havde vi helt glemt
eksisterede!!!!
Livet Leves!!!
Ship Ohøj fra LouSill
Peter og Anne-Marie
|