Kupang og afgang til Flores

Hvor sejler LOUSILL ?
Anne-Marie og Peter Skov
Thu 9 Oct 2008 03:54
09:00.576S 123:01.917E
Med papirer på, at vi er sunde og raske, at toiletterne er rene
(sanitetskontrol), at vi må gå i land på andre øer i Indonesien ( uden at
viderebringe sygdomme) at vi må sejle ud af Kupang og underskrevet og stemplet
(mange gange) på at det er samme skib vi sejler ud af Indonesien som vi sejlede
ind med, er vi nu på vej til Flores. Ialt 23 dokumenter med stempler og
underskrifter, samlet i en grøn bog, har vi 23 både i BWR holdt mange officials
i arbejde, de fem dage vi var der. Den grønne bog er deres officielle "grønne"
stempel. Utroligt - der er lang vej fra myndighederne og ud til det
virkelige liv. Gaderne i Kupang var fyldt med affald og forurenet vand.
I går aftes, var vi alle inviteret til fest af borgmesteren af Kupang.
Der blev holdt tale og vi fik alle en gave af byen. Et lille tørklæde, en Ikat,
tråden er håndspundet og farvet ind af bark, blade og rødder og
derefter sat op på en væv og håndvævet. Der var tradionel dans
og musik for os og discotek til slut. En utrolig gæstfrihed overfor os, når man
kan se hvor fattigt et land det er.
Alle indonesere vi har mødt indtil nu, har været et stort smil og utrolige
venlige. I går på markedet blev vi hele tiden mindet om at vi var meget
forskellige fra dem. De gloede ligeså meget på os, som vi på dem.
Markedet i Kupang er et stort område, med hundredevis af små boder. Mange
boder med krydderier og grønsager. Andre med levende høns, duer og
én solgte hundekød, nyslagtet.
Vi hævede ankeret i går aftes klokken halv ti og har sejlet igennem natten
til en ankerplads ved den østlige spids af Flores. Der er 120 mil og vi skulle
gerne nå ankerpladsen inden det bliver alt for mørkt.
Ship Ohøj fra LouSill
Peter og Anne-Marie
|