Vaniliefarmer Brian Hansen, Tahaa
Hvor sejler LOUSILL ?
Anne-Marie og Peter Skov
Sat 17 May 2008 07:27
|
16:37.869S 151:26.475W
For at få styr på vores problem med generatoren,
sejlede vi ind til den største by på Raiatea. Vi kom til at ligge langskibs til
kajen, en helt ny fornemmelse. Vi lå midt i byen og hilste på alle som kom forbi
på aftentur. Peter snakkede med én af de andre både og forklarede vores problem
med generatoren. Næste morgen ved 7 tiden, da Peter stak hovedet ud af lugen,
stod der en fyr udenfor og spurgte om han kunne hjælpe. Det var en
elektronikmekaniker Richard, som havde gode forbindelser til de forskellige
leverandører på øen. Han lokaliserede fejlen og vi er nu fuld af fortrøstning
til hans evner til at få fat i reservedelene, når vi på lørdag vender tilbage
til byen.
Imens vi lå der ved kajen, kom der en fyr forbi og
spurgte om vi virkelig var danskere........det var fem år siden, han sidst havde
set danskere her. Han var dansker, hedder Brian Hansen, bosat på Tahaa og
ejer sammen med sin kone Noeata, en vaniliefarm. Han havde travlt, var lige
kommet ind med færgen og var ved at åbne en butik med vanilieproduker på
Raiatea. Men vi var hjertelig velkomne til at besøge farmen og få en
rundvisning af Noeata. Lidt senere sejlede vi af og ankrede op tæt på øen Tahaa.
Vi tog gummibåden ind til land og fulgte Brians vejledning. Noeata viste os
rundt og forklarede prosssen. På farmen havde de 50.000 planter, som groede op
at bjergsiderne. Der er meget frodigt, så hele tiden skulle de være over
begroningen ellers voksede alt til, hvilket betød at hver anden uge blev
græsset slået ned omkring planterne. Hver plante, som er en orkidé,
gror på en anden plante, der skal være levende, orkidéen får næring derfra.
Planten blomstrer 3 måneder om året, hver blomst, blomstrer fra kl. 3 om
morgenen til kl. 3 om eftermiddagen. Og indenfor det tidsrum skal man nå at
håndbestøve. Fra hver blomst kommer der én vanilliestang, stangen gror i 9
måneder, hvorefter den kan høstes og processsen med tørring begynder. Et kæmpe
arbejde, som forklarer hvorfor en stang vanilie er et high end product.
Selve tørringen, er en videnskab i sig selv, det havde Noeata lært af sin mor,
deres vanilie er kendt som en af det bedste i hele Polynesien. Duften af vanilie
i tørrerummet, en container, var helt ubeskrivelig, sød, sveske, olieagtig og
ikke mindst vanilie.
Vi aftalte at mødes næste dag på en restaurant i
nærheden, for videre bekendtskab, men dagen efter blev vi ringet op at det
desværre ikke kunne lade sig gøre, deres bil var brudt sammen. De ville meget
gerne invitere til middag hjemme hos dem istedet.
I går aftes var vi så hjemme hos Brians familie, en
rigtig sød familie, som består af 2 teenage børn og en pige på 5. Vi fik
serveret rå tun, fiskeboller, kokosbrød, stegt tun, lækre oste og ikke
mindst en helt fantastisk kage til desert. Vi havde en hyggeligt aften og
hørte om Brians vej til Tahaa. Han var født og opvokset i Ballerup, taget ud at
sejle tidligt og i 20 års alderen meldt sig til Fremmed Legionen. På en mission
eller var det ferie her på øen, havde han for 20 år siden mødt Noeata og havde
efter nogle år søgt pension og slået sig ned her på Tahaa. De sidste
ca. 7 år havde de arbejdet på at bygge vaniliefarmen op. De var nu parat
til at gå videre og skulle i næste uge på kursus i brug af computer.
Så vanilien kunne komme ud til de danske forbrugere. Inden aftenen var
forbi, havde vi aftalt at mødes i deres kirke på søndag og efterfølgende
"danske" frikadeller rødkål og rugbrød på LouSill til frokost. Vi
lovede at kigge i gemmerne om der måske var gemt en pakke lakrids til
desert.
Livet leves og er hver dag fuld af gode
overrakelser!
Tak for de mange dejlige mails vi får det er
dejligt at høre fra jer!
Ship Ohøj
Signe, Jakob, Peter og Anne-Marie
|