Ækvator

Hvor sejler LOUSILL ?
Anne-Marie og Peter Skov
Wed 5 Nov 2008 06:16
00:00.00S 105:21.430E
Med Sumatra til bagbord og det Syd Kinesiske Hav
til styrbord, krydsede vi idag den 5. november 2008 klokken 10.40.03
ækvator og er nu på den nordlige halvkugle igen. Kong Neptun kom
ikke ombord denne gang, så vi bestemte os for at hilse på ham, imens vi krydsede
linien. Badestigen blev sænket ned i det 31 grader varme vand. Efter tur
svømmede vi over ækvator. Det kunne lade sig gøre da strømmen hele tiden trak os
tilbage over linien. Det hele føles nu mere rigtigt og bekendt såsom
at vandet løber den rigtige vej rundt i toiletterne.
Natten har været meget fredelig, vi har motorsejlet
i fuldstændig fladt vand. Månen er ved at være halv og stjernerne har lyst og
funklet hele natten. Af og til får vi besøg af delfiner, som lige skal chekket
om alt er ok ombord.
I morges fik vi besøg af en fiskerbåd, som strøg
lige foran stævnen. De vinkede og hujede til os, vi opfattede det som at de lod
deres dårlige fiskeheld springe over på LouSill.
Vi har fortsat forventet ankomst til Nongsa Point i
morgen engang.
Ship Ohøj fra Lousill
Peter og Anne-Marie
|