Phi Phi Don, Thailand

Hvor sejler LOUSILL ?
Anne-Marie og Peter Skov
Mon 1 Dec 2008 05:08
07:44.828N 98:46.040E
Her til morgen droppede vi ankeret ved Phi Phi
Island. Et meget flot sted med hvide strande, stjele træbevokset klipper og helt
klart vand. Vi har endnu ikke nået ind på land, men kan herfra se der er masser
af liv og glade dage inde på stranden. Vi har sejlet hertil i nat, det har været
noget af en oplevelse, vi har igen stiftet bekendskab med en fiskeflåde. Den
thailandske flåde er om muligt, mere impornerende end den indonesiske
og malaysiske. Vi har igen zig zagget ind imellem rejefiskere, som sejler med
net ud til begge sider og med kraftigt lys på nettene. De sejler frem og
tilbage, ind imellem hinanden - utroligt at der er rejer til dem alle. Ofte
stopper de op og drejer rundt eller suser lige bagom os, men fuld belysning og
net ude. Det var lidt af et mareridt at komme igennem. Det positive er, at vi er
ved at være langt nok væk fra ækvator, så vi har vind at sejle med. Det har vi
ikke være forvendt med de sidste par måneder.
De to foregående dage har vi ligget udfra Kohe Lipe
ved en øgruppe der hedder Butang. Øgruppen er National Park og har det klareste
vand og de flotteste coraller i området. Vi tog på en tur med en Long boat
ud til nogle af de flotte strande med coralgraden og havde en dejlig dag.
Dejligt at komme til et sted med klart vand og mulighed for en morgendukkert fra
båden.
Nu ligger vi så her ved Phi Phi og havde sådan
glædet os til at få besøg af Doris og Trine og dele al den
her herlighed med nogen derhjemme fra. Men omstændighederne vil anderledes,
besøget er blevet aflyst indtil videre. De politiske uroligheder i og omkring
Bangkok er for usikkert og så længe at lufthavnen er besat, er
besøget stadig uvist.
Her er alt fredeligt, vi mærker intet til den
politiske situation, det håber at vi bliver ved med.
Ship Ohøj fra LouSill
Thomas, Peter og Anne-Marie
|