Red Island - The Top

Hvor sejler LOUSILL ?
Anne-Marie og Peter Skov
Fri 12 Sep 2008 08:56
10:50.813S 142:21.852E
 
 
Vi har rundet toppen af Australien. Efter et døgns stop i Portland Road, satte vi kursen mod toppen. Det blev en 22 timers sejlads, som skulle afpasses efter Albany Passage. Ved Albany Passage løber der en kraftig strøm, så vi skulle være der ved 6 tiden om morgenen. Det blev en meget flot og hurtig sejlads igennem passet lige omkring daggry. Red Island ligger rundt om hjørnet og ankerpladsen er imellem fastlandet og øen. Byen vi ligger udenfor er virkelig ude i ingenting. Vi er i aboriginal land og landet er ejet af australnegrene. Der er en meget streng alkohol politik her i området. Man forsøger at rette op på tidligere tiders fejl disponeringer i forhold til australien oprindelige befolkning. Der er en stor campingplads og et hotel, hvor " de hvide" kommer for at opleve den storslåede natur, der er her omkring Torre Strædet. For australierne er det en stor ting at køre op til Cape York i 4 hjulstrekker og være udenfor civilationen, med telt og barbecue.
I aften, skal vi til B B B ( Burger - Beer - Band), inde i byen. Fishermens Bar har åben i dag fredag, den eneste dag om ugen, hvor man kan købe øl i en bar. Ellers skal man selv have øl eller vin med i caféén, helst ikke i en flaske, det skal hældes i en plastic dunk eller det skal være øl på dåse. Der er en del andre både fra BWR, som vi har sat stævne.
 
On the TOP fra LouSill
 
Peter og Anne-Marie