2 dage i Nuie

Hvor sejler LOUSILL ?
Anne-Marie og Peter Skov
Fri 13 Jun 2008 07:43
19:03.0862S 169:55.2857W
Niue
Niue var en oplevelse helt for sig selv. Øen
er barsk og vild, med voldsomt ugæstfrie lodrette klippekyster og et vildt
tilgroet indre. Turister er der ikke mange af, og de anses mere som gæster end
som pengemaskiner. Niuanerne er så lille et folkefærd at alle kender alle, og
det er meget vigtigt at hilse på alle man kommer forbi. Øen har ét fængsel, hvor
fangen/-erne selv lukker døren efter sig når de møder ind om aftenen...Lige
nu er der kun en enkelt indsat, en tidligere fangevogter der,
under et skænderi, skød den fange han skulle passe på. det er da lidt
ironisk.
Niue har rent faktisk seværdigheder, hvilket ikke
er tilfældet for alle polynesiske øer, nogle af dem har vitterligt kun strande
og palmer. Når man kører rundt langs øens kyster kan man stoppe hver 5. minut
for at udforske spændende grotter og klippeformationer, nogle af dem var
utroligt smukke med stallaktitter og -mitter.
På Niue har Signe og Jakob dykket i undersøiske
grotter, nogle af dem var rent faktisk inde under øen, men med den eneste
indgang placeret under havets oveflade. Man skal altså dykke ind under den
voldsomme brænding og ind gennem en mørk skakt til man kan stige op til
overfladen igen og trække vejret i et fulstændigt aflukket hulrum, hvor man kan
mærke trykket ændres hver gang vandstanden stiger og falder. Jakob og Signe var
også så utroligt priviligerede at få lov til at svømme sammen med en af sæsonens
første hvaler!! en enlig Menky-hval, der dog ikke var så interesseret i dem som
de var i den.
Yacht klubben på Niue viste ekstrem gæstfrihed,
strakt vi trådte i land, mødte Kieth ( ex NZ som havde boet på øen i 4
år), op og viste os rundt. Sørgede for at vores vasketøj blev afleveret,
gasflaske blev forsøgt flydt. Og senere arrangerede han en tur rundt på øen i
bus, en buffet i en af cafeerne, happy hour i yacht klubben og en walk med
efterfølgende drink. Altsammen for at skaffe penge til klubbens eksistens, altså
yacht clubben hvor der ikke er nogle yachts.
Selvom vi kun var der i 2 døgn, var det en rigtig
god oplevelse.
Vi sejlede af til Tonga, tirsdag aften klokken 22
og sejlede i frisk vind hele vejen til Tonga. Efter 36 timer og kæmpe bølger
på 6 meter og vind op til 27 sek.meter, er vi endelig nået frem til
Tonga. Det tog omtrentligt 36 timer men det skete ikke uden forvirring, da vi
krydsede datolinjen og gik glip af hele onsdag d. 11. Det var særligt slemt da
det var prins Henriks fødselsdag, og vi måtte så undvære 'Kong Christian stod
ved højen mast'. Så i går blev til i dag og en dag forsvandt helt, ja det er
slet ikke til at finde ud af.
Ship Ohøj
LouSill
Signe og Jakob
Peter og Anne-Marie
|