Barbuda
Navigo - Caribien tur/retur
Michael Boe
Mon 22 Mar 2010 21:21
|
17:38.972N 61:51.325W
Barbuda
Efter Dominicas frodige grønne højder var det tid
til en helt anden natur, nemlig det flade Barbuda og måske Caribiens flotteste
strand. Turen nordover tog vi i dagssejladser. Undervejs besøgte vi The Saintes
(fransk), så Deshaies på Guadeloupe, og derpå Falmouth Harbour, Antigua. På
Antigua så vi den spændende Nelson's Dockyard, som er en gammel engelsk
flådebase der nu er restaureret og brugt til marina med et særligt
fokus på superyachts. Her kan man se både, som man helt enkelt tror er
løgn..
Barbuda kom sammen med Antigua til at udgøre
et selvstændigt land, da englænderne trak sig. Barbuda har tit modsat sig
"udvikling" - til tider med drastiske virkemidler - som da et byggeprojekt
som lokalbefolkningen ikke var enig i sluttede ved at Barbudianerne simpelt hen
skubbede skurvogne og udstyr i havet. Der er meget få resorts/hoteller og
ingen land kan købes af udlændinge som ellers nok gerne ville bygge ned til de
fantastiske strande. Jorden ejes kollektivt af befolkningen og politikerne
har været meget varsomme med administrationen. Der bor blot 1600
menesker på øen, så alle kender alle. Det indskydes at der i øjeblikket er
underskud af mænd i den giftedygtige alder (!)
Vi ankrede op ved Low Bay udenfor 11 Mile
Beach. Hvid sandstrand hele vejen og kun en bebyggelse - et hotel med en
overnatningspris på 15.000 DKK (en øde strand koster). Stranden er 50-100m bred
det meste af vejen med en lagune på den anden side. Lagunen skal krydses for at
nå til øens eneste by Codrington. Vi var sammen med AmigoX, hvor Ole havde
selskab af datteren Julie.
 AmigoX og Navigo i det turkis vand Stranden set mod syd. Michael kan have den for sig
selv Stranden set mod nord  Strandleg og baderi i
ubegrænset mængde Life is
hard... Himmel - hav -
sandEn stor attraktion på øen, som National Geographic
har haft fat på for nylig er en stor fregatfuglekoloni. Hertil kom vi med
guiden George Jeffrey, som vi opsøgte på hans bopæl. Han zoomede os derud gennem
lagunen med hans 60 heste og lokalkendskab om vanddybderne. Fregatfuglen har et
enormt vingeareal, vist det største relativt til kropsvægt i fugleverdenen.
Fuglen samler sin føde op fra havet - ikke i havet. Falder fregatfuglen ved et
uheld helt ned i vandet er det ikke sikkert den klarer at komme derfra. George
fortalte at han engang så to fregatfugle løfte en nødstedt artsfælle op af
vandet ved hver at tage greb med næbet i en vinge.
 George
fortæller En enkelt han vil ikke
helt acceptere at parringssæsonen er slut, og holder sin røde ballon opblæst
Vi lejede også her en bil og kørte over til
østsiden af øen hvor et fladt "højland" på 100 fod rejser sig næsten helt
ud til kysten. Vi kunne klatre op gennem en grotte til en storslået udsigt, og
en vegetation på klippegrunden der mindede lidt om hvad man ser på et nordisk
fjeld.
 Kig op mod højlandet ud
mod østkysten Kig ned gennem og ud af
grotten Atlanterhav, de
beskyttende rev og stranden nedenfor højlandet Skarpe klipper på
skråningen op mod højlandet Højlandet mod nord var
mindre stejlt. Æsler og heste løber frit rundt på øen.Næste udflugtsmål fandtes 30 minutters frisk gang
inde på højlandet. En gammel grotte er her styrtet sammen og har dannet et
stort "sinkhole". Der skulle ledes for at finde stiens start fra en gammel
ruin - Darcy's cave som vi gik op igennem var også svær at
finde. Skilte er ikke noget der bruges. I The Sinkhole hvor der
er mere fugtigt gror der høje regnskovstræer og palmer der ikke ses på resten af
øen.
 På stien i højlandet Vi er nået til kanten ned til The
Sinkhole Et sted kunne man klatre
ned. Der var masser af eremitkrebs, som Malthe måtte undersøge. Pas på
fingrene! Nede på bunden
langs den kollapsede grottes vægSom altid er det rart at komme i land og leje bil
og se en masse nye og spændende ting. Det er dog første gang, at vi er blevet
budt på gratis drikke efter at have betalt lejen for bilen. Øl til de voksne og
sodavand til ungerne. Skipper kørte derfra med en kold Carib i
hånden..
 Rastestop ved CJ's DinerBarbuda var en anderledes ø - et fladt
landskab og et meget stille/øde sted. Vi nød det stort, men kiggede til
sidst videre mod St. Barts og en mere rolig ankerplads. Herom i et
fremtidigt rejsebrev.
Hilsner fra Navigo
|