Barbados
Navigo - Caribien tur/retur
Michael Boe
Sat 26 Dec 2009 20:49
|
13:05.36N
59:36.78W
Barbados
Nu er der gået en halv måned på ankerpladsen i
Carlisle Bay - vores hjem for øjeblikket. Vi har en 30-40 nabobåde, og
vi hjælper og ser efter hinanden og "hinandens".
 Navigo med solsejl oppe i den friske briseVi er især sammen med de andre kiddie boats som
engelske "Bonaire" med drengene Finn på 6 år og Sam på 4 år og australske
"Clementine" med 5 årige Samantha. Maja taler godt engelsk nu og Malthe er
så småt begyndt lidt. Vi får badet, snorklet og leget en masse.
 Sam(antha) på body boardet
skubbes af Maja Vi spiller strandtennis.
Tim er på vej ind og spørge om vi vil låne deres sejljolle. Det ville vi! Her sejler
Malthe med Finn. De skiftedes til at styre og syntes det sjoveste var at ligge
og kæntre jollen. Life is Good!Der er dog også danskere på ankerpladsen, selv
efter AmigoX sejlede videre. Freddy er her i stålbåden Grand
Danois. Han sejler med skiftende gaster. Se billedet nedenfor og gæt en
politiker...
 Freddy i midten i Gran Danois omgivet af
gasterVi havde en super dag med
Niels fra Grand Danois, som er dykkerinstruktør. Vi var vores lille familie,
samt Freddy og Pia (Christmas-Møller) der fik den første dag af PADI open water
kurset. Alle havde vi teori sammen i cockpittet på Grand Danois og så kom
vi ud på et lille prøvedyk fra stranden - det gik efter al forventning. En
havskilpadde kom forbi og var lige foran snuden på Malthe. Vi ser dem også
hver dag fra båden, når de kommer op for at ånde.
Med Amigox havde vi en fin bustur ind til nogle
grotter, men de var desværre lukkede, så i stedet gik vi igennem Welchman Hall
Gully. Det er er en kløft med mange specielle træer, som ikke har været fældet
og inddraget til agerjord (sukkerrrør). Busturen var i sig selv en oplevelse.
Chafføren bar kørehandsker og havde en tilsvarende kørestil. Det koster 0.75 USD
at køre hvor langt man vil.
 Udsigt fra vejen mens vi vandrer til Welchman. Grønt og
frodigt.Man behøver ikke meget af et hus for at klare sig i det venlige klima. De
mest beskedne er ikke meget andet end et træskur.
 Green Monkey som kæledyr.
En fyr kom ud på gaden bare for at vise os sin
abeunge - han havde set vi havde børn med. Den var kær, men moren blev sikkert
slået ihjel da den blev indfanget. Det gør det jo mindre sjovt. Folk er utrolig
venlige på øen. Man hilser på turisterne og der er en tryg atmosfære. Står man
og ser lidt forvildet ud eller kigger på et kort, så er der altid nogle der
spriner til og spørger: "Where U wanna get?" Man skal spidse ører for at
høre igennem den tykke Bajan accent.
 På stien i bunden af
gully'enDet er nemt at komme ind til byen. Vi kan dinghy'e
hele vejen derind og fortøjre i Bridgetown center. Der er et leben derinde og
folk er altid glade. Man gør meget ud af sit ydre med flotte
frisurer, dekorerede negle (tøserne), masser bling-bling (the boys) og
farverigt tøj.
 Vi sejler ind til Bridgetown op af flodenJuleaften spiste vi fint på
"Lobster Alive" inde på stranden med tre andre familier. Vi holder igen på
restaurantbesøg, men juleaften skulle der festes. Maria havde arrangeret en
pakkeleg efter spisning, som vist morede alle.
 Mens vi venter på vores spiny lobsters.. Børnene er kommet op fra stranden..Næste dag, den 25. december var jo den store
juledag hernede, hvor de britiske traditioner dominerer. Byen lå øde hen, da vi
tog hen til Queens Park, hvor man mødes efter morgenkirke iført det stiveste
pus. Vi kom desværre lidt for sent og så kun bagkanten af festlighederne, men
blev straks foræret en CD af det band der pakkede sammen. Merry
Christmas!
 Vi har netop parkeret
dinghy'en Vi fik også lidt hvid jul
- selv om det kun var hvide sten... Vi får lidt at spise fra
boderne i Queens Park.I aften kommer vores gode venner Pernille og Jon
med deres børn Frederikke og Jonathan. Så skal vi videre til Tobago, når de får
hvilet sig og vænnet sig bare lidt til at være på båden.
God jul og godt nytår fra
Navigo
|